Yoga

Yoga betyder at forene. I yogaen forenes og skabes harmoni mellem krop og sind gennem øvelser for krop og åndedræt samt meditation.

Yogaøvelserne kan styrke, smidiggøre, afspænde, skabe balance, ro og kropsbevidsthed. Gennem yogaøvelserne kan vi arbejder med eller påvirker alle muskler, led, bindevæv og indre organer.

Alt i mens opmærksomheden trækkes fra den ydre verden, ind på yogamåtten og ind i kroppen, hvor sindet kan falde til ro.

Der er mange forskellige yogaformer fra de blideste til de svedigste.

Yogaformer hos DorteYoga: Hatha YogaYin YogaRestorativ Yoga, Hormon Yoga og 1:1  – Enetimer.

Yoga er ikke en religion

Yoga er oprindeligt en 5000 år gammel indisk filosofi og træningsmetode. I de gamle sanskrit skrifter defineres yoga: ”yoga chitta vritti nirodhah”. Det kan oversættes til: ”Yoga er at stilne sindets bevægelser”.
Dengang som nu, har vi mennesker brug for hjælp til at finde den indre ro og at lære at være helt tilstede i nuet. Med tidens præstationsfokus, den konstante kamp om vores opmærksomhed og vores ofte ensidige brug af kroppen er yoga stadig top-relevant.

Yoga med DorteYoga

Uanset om yogaen udføres siddende på en stol, liggende på en yogamåtte eller i et flow med solhilsner, er der i yogaen en vigtig invitation til at vende opmærksomheden indad. En invitation til at mærke efter i kroppen og respektere de signaler kroppen sender.

Måske mærkes mere plads og kroppen glider velvilligt lidt dybere ind i et stræk? Måske mærkes en smerte eller ubehag, og det vil være tid til at justere eller komme ud af en stilling?

Denne øvelse i opmærksomhed og dialog med kroppen er for mig helt central i yoga.

Det er her, du kan passe godt på din krop og forebygge skader. Alle kroppe er forskellige. Det der kan være helt rigtigt og godt for den ene krop kan give skade i en anden. Jeg guider med stor erfaring og opmærksomhed på, at yoga skal være sikker og sund for kroppen. Men i sidste ende er det kun den enkelte, der kan mærke, hvad der sker i egen krop.

Nok så vigtigt er, at her, hvor du bringer opmærksomheden ind i kroppen, bliver helt nærværende på yogamåtten, kan sindet finde ro og du kan opleve harmoni mellem krop og sind. Opleve yoga.

Hos DorteYoga er undervisningen er baseret på en bred palet af uddannelse, årevis af egen yogapraksis og solid undervisningserfaring. Klasserne varierer og tilpasses holdene og stillingerne til den enkelte elev, når der brug for det.

DorteYoga tilbyder: Hatha Yoga, Yin Yoga, Restorativ Yoga, Hormon Yoga og 1:1  – enetimer.


Du kan virkelig noget, Dorte! 
Jeg har i 4-5 år døjet med ”ondt i hoften” pga. af slidgigt. Jeg har gået til fysioterapeut i lange perioder, men de har ikke rigtigt kunnet hjælpe mig, hverken med massage eller øvelser, så jeg havde indstillet mig på, at jeg nok bare måtte lære at leve med det.

Men bare én gang til din Yin Yoga fik smerterne til at lette betragteligt. Jeg er imponeret, og det er en fantastisk lettelse! Rigtig mange tak!”
Karin, 64 år